57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Stormhvalen

65140635_727724027630941_8955849720966676480_n.jpg

Forlag: Gyldendal

Forfatter: Benji Davies

Handling: Bogen handler om Louie, som bor ud til vandet, sammen med sin far. En dag da hans far er på arbejde, ser han noget ligge lidt længere nede ad stranden, og beslutter sig derfor for at gå ud og se hvad det er. Da han kommer ned til tingen, ser han at det er en hval. Han ved at den hører til ude i vandet, og at hvis den bliver liggende der, dør den. Derfor beslutter han sig for at tage den med hjem, og smider den i badekarret, hvor den kan få alt det vand den vil.

Da hans far kommer hjem er han en lille smule bange for at han bliver sur på ham over at han har taget en hval med hjem, men hans far bliver ikke sur. Han siger blot at de er nødt til at få den ud i havet, hvor den hører til.

Selvom han vidste at hans far havde ret, var det svært at sige farvel…

Min mening: Den her bog er så sød! Jeg synes først og fremmest at illustrationerne er mega cute! De er også meget detaljerede, så mindre børn ville kunne lege Hvad er det?-legen med en voksen. Nogle gange er det dårligt med så mange detaljer i en bog, men i det her tilfælde er jeg vild med dem. De giver noget til historien, som gør at den bliver lidt magisk.

Selve historien er også rigtig sød. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle forholde mig til at han tog en hval med hjem? Jeg mener, det giver jo i sig selv ingen mening, men det her er en børnebog, og når Louis tager den med hjem er det som om det kommer ret naturligt, så man sidder egentligt ikke med den der WHAT?-følelse, men en, Cute-følelse.

Jeg synes også man kan lære noget af den her bog. I hvert fald noget om at gøre det rigtige, lige meget hvor u-fedt det er. Det synes jeg er en ret god lektie man kan tage med sig i livet, og jeg tror også det er noget børn rent faktisk godt ved, men det at der er en bog der bekræfter det, kan være med til at minde dem om det, i det de kan tænke på bogen og tænke Når ja!

Stjerner: 4/5

En vinter med stormhvalen

Se nu der, hvad katten har slæbt ind...