57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Små mennesker, store drømme bog 5 + 6

Bøgerne er tilsendt fra forlaget

Bøgerne er tilsendt fra forlaget

Audrey Hepburn

Forlag: Forlaget Albert

Forfatter: Ma Isabel Sánchez Vegara

Handling: Audrey Hepburn voksede op i Holland, og hun var vild med at danse ballet. Da anden verdenskrig brød ud, var hende og hendes familie nødt til at rejse. Derfor gik hun fra at have et dejligt hjem med varme, massere af plads og god mad, til det stik modsatte. Hun fik næsten ingen mad, og i denne periode blev hun meget ulykkelig.

Da krigen sluttede flyttede hun, og begyndte at danse, og blev meget hurtigt ret populær. Hun blev filmstjerne, og var faktisk den første kvindelig Oscarvinder! Hun begyndte så at føle at hun måske ikke fortjente at alle de folk som elskede hende, gjorde netop det.

Men selvom hun var en stor stjerne glemte hun ikke at der var fattige mennesker ude i verden, og derfor drog hun ud for at hjælpe dem, og gøre verden til et bedre sted.

Min mening: Jeg synes at den her historie er så sød. Audrey er helt igennem et fantastiske menneske, og jeg er sikker på at jeg ikke er alene om den holdning! Jeg synes at hendes historie er så sød, fordi hun startede ud med at have et dejligt liv, så prøvede hun det hårde, og selvom hun blev filmstjerne, satte den del af hendes liv sig i hende, og den glemmer hun aldrig. Det er cool, for jeg tror sgu ikke det er mange filmstjerner som er så meget nede på jorden, som jeg føler, og får fornemmelsen af at hun var.

Den viser også lidt at selvom en lille piges drøm er at danse, så betyder det ikke at det ikke skal tages seriøst. På mange måder er Audrey jo lidt et multitalent, hvilket jeg også finder meget spændende, og er sikker på at mange børn også synes er sejt.

Og hele 2. verdenskrig aspektet, gør at man kan åbne op for en helt anden historie, hvilket jeg synes er godt. Det er altid fint når en bog kan fører til andre historie, og mere viden, igennem en ting, og det gør den her bog, så det er et kæmpe plus.

Behøver jeg at sige at jeg anbefaler den her bog til alle?

Marie Curie

Forlag: Forlaget Albert

Forfatter: Ma Isabel Sánchez Vegara

Handling: Der hvor Marie Curie voksede op, kunne piger ikke komme på universitetet, derfor rejste hun væk, til et sted hvor hun kunne. Hun ville læse kemi, og det gjorde hun, og blev en af de bedste.

Vi hører hvordan hun blev lære, og hvordan hun fandt kærligheden, og hvordan hun mistede den igen.  Så er vi også med da hun er den først kvinde som vandt en Nobelpris. Hun arbejdede hårdt, og hendes arbejde blev brugt til at helbrede folk fra sygdomme. Det var ret sejt, og hun følte at hun brugte sine evner til det bedste, og var en sej kvinde. 

Min mening: Altså, her har vi altså virkelig med en sej kvinde at gøre. Så cool. Tænkt at brænde så meget for fysik, at man rejer væk far sin familie, for at læse det et sted man rent faktisk kan.

Det er meget godt at vi lige får med, at det er altså kun fordi hun er en kvinde at hun ikke kan. Det giver noget til historien, og at hun så klarer det så godt som hun gør, er bare endnu sejere. Udover det er alle de ting hun har opnået, som f.eks. en Nobelpris, altså noget af en bedrift. Marie er en kæmpe inspiration til alle de lidt mere nørdet piger, som måske ikke har de interesser som deres omgivelser har. Det er der intet galt med, og alle skal vide, at de skal have lov til at gå op i hvad de vil.

En anden ting som jeg både synes er ret sej, men også vigtig at fortælle videre, er at hvis man vil, og er rigtig god til noget, så kan man faktisk hjælpe andre folk. Endda redde liv, hvis det kommer dertil. Det synes jeg er mega cool, og det er jeg sikker på at der er nogle børn der drømmer om, fra de er helt små!

Små mennesker, store drømme bog 7 + 8

Små mennesker, store drømme bog 3 +4