57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Mumitrolden og den usynlige gæst

Bogen er et anmeldereksemplar

Bogen er et anmeldereksemplar

Forfatter: Tove Jansson

Forlag: Carlsen

Handling: Bogen handler om Mumifamilien, som en dag “får“ et ekstra medlem. Too-ticki kommer på besøg en dag, og han har en usynlig gæst med. Han forklarer at den usynlige pige, Ninni, er blevet skræmt af en dame, så meget at hun nu er blevet usynlig. Familien synes at det er lidt skørt, men Mumimor er hurtig til at tage pigen ind, og vil gøre alt for at pigen skal blive synlig. Hun prøver først med noget medicin, som viser sig at virke, men ikke helt, for pigen viser ikke hendes ansigt…

Men en dag sker der noget som gør, at pigen bliver helt synlig, og Lille My er ret stolt, imens Mumifar ikke er så begejstret for pigen længere.

Min mening: Det er første gange jeg stifter bekendtskab med Mumitroldene, i hvert fald som voksen. Jeg har hørt meget om dem, og er glad for at jeg endelig fik lov til at læse om dem. Jeg har fået af vide af mange at de er lidt uhyggelige, og at det er et dystert univers, og jeg er tildels enig, selvom der ikke er noget uhyggelig over denne bog. Lille My er lidt hurtig i replikken, og det kan være lidt voldsomt.

Historien er fin, og jeg er sikker på at den kan forstås og analyseres på mange måder. Jeg læser den bare som den er, og for børn vil den være ret sjov er jeg sikker på, men for mig som voksen, ligger der mere bag hele tingen med den usynlige pige. Jeg kunne f.eks. godt analysere den, og sige at pigen ikke har fået opmærksomhed i meget lang tid, er derfor er blevet “usynlig“, og da hun kommer til et nyt hjem har hun alle paraderne oppe, og derfor ser de hende heller ikke, men med tiden bliver det bedre, og til sidst, da hun føler sig så meget “hjemme“ at hun faktisk tillader sig at bliver sur, kan alle se hende klart og tydeligt. Det synes jeg, hvis jeg selv skal sige det, er en ret interressant vinkel, på en ellers ligetil børnebog. Derfor vil jeg også mene at den kan læses af både børn og voksne.

Den er nok mest egnet til børn der går i børnehave eller derover, for den er en smule “lang“, og jeg er sikker på at der ikke er mange under 4 år, som ville have tålmodighed til at få læst den op. Dermed ikke sagt at den ikke kan have gavn for de små, for den er så fin, at jeg er sikker på at de ville kunne lide at sidde og se i den. Udover det kan man også altid forklare, meget kort, med sine egne ord, hvad man ser. F.eks.: Se! Nu kan man se pigens fødder, de er ikke usynlige mere - Og den slags.

Alt i alt var mit møde med Mumitroldene altså godt, og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg læser om dem. Mange tak til Carlsen for bogen.

Illustrationerne: Jeg synes at illustrationerne er virkelig søde, og så er de detaljeret, og fader ligesom ud i siden hvor teksten står. Det synes jeg er rigtig fint, og jeg kan godt lide at det bliver gjort på den måde, at det fylder så meget. Farverne er det smukkeste. De er så milde, og de passer så godt sammen, hvilket man jo også kan se, allerede på forsiden. Der er tænkt over det, og det er godt. Mimitroldene i sig selv er faktisk en smule skræmmende når man tænker over det, men det er underligt, for de er også lidt søde. Jeg er sikker på at børn vil kunne lide at kigge igennem den her bog, kun udfra illustrationerne.

Stjerner: 5/5

Molly og Kurthilde

En nuttet tyr