57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Kære Donald Trump

Bogen er et anmeldereksemplar

Bogen er et anmeldereksemplar

Forlag: Straarup&Co

Forfatter: Sofie Siers og Anne Villeneuve

Handling: Bogen handler om Victor, som er mega træt af at han deler værelse med sin bror. Derfor ønsker han at bygge en mur igennem værelset, og i den forbindelse hører han at Donald Trump også gerne vil bygge en mur. Victor forstår ham, og beslutter sig derfor for at skrive en række breve til ham.

Dog bliver han til sidst overbevist om at den mur igennem værelset nok ikke var helt gennemtænkt, for det er jo rart at have en storebror når man f.eks. har mareridt eller lign.

Min mening: Jeg er vild med enkeltheden i den her bog. Victor for hurtigt øjnene op for at ham og Trump har en ting til fælles, nemlig at de begge to gerne vil bygge en mur. Victor forstår Donald Trump, og derfor tænker han er de helt sikkert kan connecte over det. Det synes jeg er så sødt. Victor ved jo ikke rigtig hvad Trump vil med den mur, eller hvor dårlig en idé det er, han ser muren med en barns enkelthed, og det er så fint.

Han sender mange breve til ham, og hele bogen er bygget op igennem dem, hvilket jeg på en måde synes var lidt for meget, men det holder når jeg tænker over det, men kun fordi Victor skriver meget detaljeret hvad der foregår i hans liv. Til sidst, i takt med at han bliver overbevist om at muren nok ikke er en god idé, fortæller han det til Trump, og det kan jeg godt sidde og grine lidt af som voksen. For når selv et barn kan se det, burde Trump også kunne. Jeg er klar over at det er to forskellelige mure, men i princippet har de lidt samme formål.

Victor begynder at se fordelene ved at muren ikke er der, i stedet for kun at se det negative, og det er jeg glad for at den ender med.

Illustrationerne: De er lidt specielle uden at det er nogen dårlig ting, og så fylder de ikke altid hele siden. Jeg plejer godt at kunne lide når de gør netop det, men lige med den her bog er det okay, fordi det skal forestille breve. Farverne er få, men til gengæld er illustrationerne rigtig detaljeret, hvilket er fint i den her bog, til den her aldersgruppe, som jeg ville mene er på 4-5 årig og op.

Stjerner: 4/5

Under polarisen

Bello