57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Bag om min læsning

62066204_613904012454217_4443016132953112576_n.jpg

Kender i det at man sidder og læser en god bog, og så bliver man forstyrret?

Vi har nok alle sammen prøvet det, men det gør noget ved mig, som jeg gerne vil ud med, fordi jeg synes det nogle gange er en smule voldsomt, og for at høre om der er nogle andre som kender det…

Når jeg læser en virkelig god bog, går jeg ind i den med krop og sjæl, og føler nærmest at jeg lever i den verden. Når nogle så afbryder mig kan jeg blive helt sur, fordi jeg ikke gider at leve i den verden jeg gør, fordi den fiktive er bedre, eller i hvert fald mere spændende. Og faktisk sker det også nogle gange når jeg selv stopper. Jeg kan stå op, være glad, læse 150 sider i en bog (hvilket tager lang tid for mig, fordi jeg er en langsom læser), og når jeg så stopper med at læse, fordi jeg skal noget, så er jeg sur og tvær på alle, fordi det eneste jeg ville, var at læse videre. Kender i det?

Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver så sur på folk, men jeg tror det er fordi jeg synes at alle de spørgsmål de stiller er ligegyldige, eller fordi de ikke ved en skid lige pludselig…. Jeg lyder som en kælling, og tbh så er jeg det også når det kommer til det her.

Nogle gange hvis jeg er i gang med at læse en bog som er skrevet virkelig godt, så bliver jeg sur når jeg ligger den fra mig, fordi der ikke er nogen i virkeligheden, som er som i bogen. Der er ingen som er så seje, siger så mange kloge ting, men på den anden side ville det sgu også være underligt. Så på den anden side er jeg faktisk også en smule sur på bogen, for det er den der gør det her ved mig. Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men det jeg i det store hele bliver sur over, er at ingen er som i bøgerne. Det er bare en helt vildt kedelig verden jeg lever i lige pludselig, selvom, det er det ikke. Jeg har et dejligt liv, men det er bare det jeg føler.

Det lyder som om jeg har virkelig alvorlige problemer, men så slemt er det heller ikke. Jeg er bare typen som lukker mig inde. Både i mig selv, men også i bøgernes verden, fordi den bare nogle gange er bedre. Og dem jeg omgås ville ikke kunne forstå hvis jeg sagde at jeg lige sad fast i en fiktiv verden, og gik og tænkte lidt over det. Jeg tror på en måde at jeg er afhængig at gode bøger når jeg læser dem. Det er i hvert fald sådan det kan føles.

Nogle gange tror jeg godt at folk kan mærke det på mig, selvom jeg for alt i verden prøver at være sød (okay, det meste af tiden gør jeg, det lover jeg). Jeg er let at irritere, og jeg er meget lukket. Jeg siger kun ja og nej til alt hvad folk siger, og jeg er i det hele taget bare ikke særlig selskabelig. Det føles faktisk også ret ensomt engang imellem, og det er på ingen måde fordi man skal have ondt af mig, for jeg har som sagt, et godt liv, og jeg har selv valgt det her. Og lige meget hvor ensomt og hvor meget en kælling jeg bliver over det her, så er det vigtigste jo, at jeg elsker det. Jeg er forelsket i de fiktive verdener. Fantasy eller ej, jeg elsker det, og jeg vil ikke bytte det for noget. Derfor må folk bare leve med at jeg er lidt skør, og det er fantisk et godt ord. Jeg er skør, og sådan er det.

Til slut vil jeg bare lige sige at jeg ikke er sikker på hvorfor jeg skrev det her indlæg, og det lyder måske idiotisk, men… Ja…. Jeg håber på en måde at der er nogle som har det som mig, og at i måske kommer til at tænke over det, ellers håber jeg i det mindste bare at det var sjovt at høre hvor sindssyg jeg er, og hvor meget bøger kan gøre, for det er det det her handler om.

Hvad bøger kan gøre ved en….

Q&A om at være bogblogger