57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Q&A om at være bogblogger

I dag vil jeg gerne dele nogle af mine tanker om at være bogblogger, og svare på nogle af jeres spørgsmål. Jeg håber i vil læse med:

Hvordan startede det?: Jeg havde i lang tid en instagram hvor jeg promoverede min egen bog, og mig som forfatter… Så begyndte jeg at følge en masse bogbloggere, og synes at de var mega seje, og så var det også her jeg for første gang “mødte“ nogen som brændte lige så meget for bøger, som jeg gjorde og gør. Men da jeg så alle de her profiler, kunne jeg ikke lade være med at tænke Jeg læser en masse bøger, jeg vil gerne have min mening ud, så det er sgu da det jeg skal. Være bogblogger! Så oprettede jeg min blog, og begynde at ligge anmeldelser ud. Der var ikke så meget mere i det end det. Jeg må nok hellerede skrive (mere fordi min kæreste nogle gange læser mine indlæg), at det var ham der fandt på at min blog skulle hedde Fullybooked, og det er han meget stolt af. Haha, men sådan startede det, og der gik et stykke tid før nogle overhovedet gad at læse mine anmeldelser, så det skal man ikke blive skræmt af.

Hvordan bliver man anmelder for forlagene: Det er meget forskelligt hvordan det foregår. Et af de første forlag jeg havde kontakt med var Alvilda, og det var faktisk dem som skrev til mig, hvilket jeg var og stadig er ret oppe at køre over! De spurte om jeg ville anmelde en bog, og siden har de sendt mange bøger til mig. Så nogle gange, hvis man begynder at følge alle forlagene kontakter de til en, men eller kan du også kontakte dem.

Det gjorde jeg i starten af 2018, fordi jeg gerne ville være anmelder hos nogle flere end jeg var. Jeg skriv til Gyldendal, Politiken og Lindhard&Ringhoff for at spørger om jeg ikke måtte være anmelder for dem, og de alle sammen var meget positive, og på den måde lærte jeg at det slet ikke er så farligt selv at spørger. Det skal du huske hvis du sidder som ny bogblogger. Spørg!

Gode råd til andre som tænker at de vil starte med at blogge: Spring ud i det. Hvis det alligevel ikke er dig, kan du bare stoppe. Jeg ville også mene at det ville være godt at lave en lille plan, og hav en masse anmeldelser og andre bogrelateret indlæg klar, for i starten er det vigtigt at have noget klar flere gange om ugen. Det er det selvfølgelig også som “gammel“ bogblogger, men lidt mere som ny. Lav en god hjemmeside, og giv dig god tid til at gøre det. Og for guds skyld, lad være med at lade dig gå på af andre som du synes gør det bedre end dig, det er pisse svært, og jeg gør det stadig nogle gange.

Hvor mange forlag kan man være anmelder for?: Altså, jeg ved ikke om der er nogen begrænsning, men man skal måske lige tænke på om om man kan håndtere det. Nogle forlag forlanger at de bøger man får af dem, bliver anmeldt indenfor en bestemt tidsgrænse, hvilket er fint, imens andre er tilfredse hvis bare man viser bogen på Instagram. Jeg er personligt glad for at der ikke er mange af dem som forlanger det indenfor en bestemt tid, men jeg synes også at det er fair. I hvert fald tror jeg ikke at der er nogen begrænsning, men tænk dig om…

Hvad kræver det at blive bogblogger?: Det kræver en ting, og det er at du elsker bøger, og så selvfølgelig også lige at du er dedikeret, og vil dele din passion med andre. Faktisk kræver det i det store hele ikke så meget mere. Jeg synes at kærlighed til bøger er det vigtigste når det kommer til stykket, og at man er ærlig omkring det man ligger ud, ellers nytter det ikke noget. Så passion og kærlighed for det du gør, er det det kræver. Og så helst også at du bygger en anmeldelse fint op, og tager nogle gode billeder.

Hvornår begynder man at få anmeldereksemplar af forlagene, og er der nogle krav i den forbindelse?: Det er sikkert forskelleligt, men jeg kan huske at mit første anmeldereksemplar var af Dødens mærker, som udkom i januar 2017, da jeg havde haft min blog i ca. 3 måneder. Det er jeg egentligt meget godt tilfreds med, men som sagt tror jeg at det er meget forskelleligt fra person til person. Nogle får det sikkert først efter et år, og andre får det efter 14 dage. Jeg havde ikke arbejdet for det på den måde at jeg havde spurgt om det eller noget, Alvilda spurgte bare mig og jeg ville have den, og så fik jeg den. Derfor er det svært at sige hvornår man begynder at få dem helt nøjagtigt.

Angående krav er det meget forskelleligt fra forlag til forlag. Jeg er Carlsenpuls VIP-anmelder, og de vil gerne have at man anmelder bogen senest en måned efter udgivelsen, hvilket er fair, imens andre er ligeglade. Så der er nogle specifikke krav fra forlag til forlag, ellers er der ingen krav. Så spørg endelig forlagene, det viser kun at du går op i det. Jeg ved ikke om det kræver noget specielt at blive anmelder for nogle forlag, men det er altid fint at have lidt godt med følgere og læsere som du kan skrive til dem, og bevise at du har. Dem jeg har haft sværest ved at samarbejde med er Peopless Press, og det “tør“ jeg godt at skrive, og det er fordi de simpelthen ikke svare på mine mails. Gyldendal har også været længe undervejs, men nu er jeg endelig inde i varmen! HAHA…

Hvordan er det at anmelde bøger du ikke kan lide. Hvad skal man gøre?: Jeg har det meget ambivalent med det, for på den ene side så er det jo fair nok at man ikke kan lide en bog, og det kan et forlag ikke tillade sig at blive sur over, synes jeg, så det er jo fint. Men på den anden side, er det også ret svært, men jeg vil godt lige slå fast, at jeg altid er ærlig i mine anmeldelser, og det synes jeg er så vigtigt at være. Ellers giver det hele jo fantisk ingen mening. Men ja, jeg synes ikke at det er sjovt, især ikke hvis det er et anmeldereksemplar, for så er det noget man har fået, og så siger man til folk at man ikke kan lide det. Det er lidt hårdt, men sådan er det, og jeg har da også anmeld nogle bøger som jeg næsten ikke kan sige noget godt om. Dog prøver jeg altid at finde bare en god ting ved bogen og fremhæve den, og bruge pæne ord i stedet for at skrive DET ER JO LORT DET HER, JEG HADER ALT VED DEN, selvom det måske nogle gange er det jeg mener.

Hvordan kommer man ind i varmen hos forlagene?: Det er jo et virkelig svært spørgsmål, for jeg ved ikke hvordan jeg kom ind i varmen, eller om jeg overhovedet er det helt endnu. Men jo, det tror jeg…. For mig tror jeg at det handlede om at være social. Det perfekte tidspunkt er jo Bogforum (SOM ER LIGE OM LIDT, SKYLD DIG IND OG KØ BILLETTER!). Det er stedet hvor du har chancen for at snakke med en masse forlags-folk og “sælge“ dig selv. Det var sådan det startede for mig, og det er pisse svært at gå hen og introducere sig selv, men du vil ikke fortryde det. Jeg gjorde det, og det er det som har gjort at jeg nu kender dem som jeg gør, og at jeg på den måde er inde i varmen. Der er sikkert mange måder at gøre det på, men en ting er sikkert. Det handler om at snakke med folk, sådan er det…

Hvordan er det at være bogblogger til bogforum/andre arrangementer, og møde andre bog-bloggere?: Jeg vil ikke lyve og sige at det er helt fint, når jeg synes at det er SÅ FEDT! Sidste år til bogforum, var ligesom året for mig, hvor jeg blev inviteret til et arrangement hver dag. Det var helt vildt fantastisk, og jeg elsker at være omgivet af andre bogbloggere, som deler den samme passion som mig. Nogle gange kan jeg godt tænke: Er jeg god nok, men det tror jeg alle gør nogle gange, og det er bare dumt, for vi er sikkert gode på hver vores måde.

Lige til bogforum er det dog ikke kun sjovt at være bogblogger, eller jo, men det er også lidt stressede, fordi der er så mange ting man gerne vil nå, og det er bare hele dagen man skal være på. Men, det er jo noget man selv vælger, så det kan man jo bare lade være med. Men eller er det så fedt at være til arrangementer. Jeg er vild med det, både fordi du oplever fede ting (i starten af året var jeg med Gyldendal ude på en båd og sejle, i forlængende med udgivelsen af Tag gaden tilbage), man får nogle gange bøger inden de udkommer, og så er det bare altid mega godt selskab.

Er det svært at finde på indhold til indlæg hele tiden, hvis man skal holde en god kvalitet?: Nogle gange ja, men så alligevel ikke. Jeg synes nogle gange det kan være svært at få en anmeldelse til at fylde nok, derfor vil jeg hellere skrive en kort en, men som er god og præcis, end en lang en, hvor jeg bare fyrer lort af. Hvis vi tager alt anden end anmeldelser, f.eks. ligesom det her indlæg, så er det kun fantasien der sætter grænser, og så er det jo heller ikke fordi det er forbudt at lade sig inspirere af andre. Men lav evt. en liste over ting du gerne vil skrive noget om, for der er sikkert flere end du tror, lige når du sætter dig og tænker lidt over det. Men skriv altid om noget du har lyst til at skrive om, ellers tror jeg godt man kan se det på kvaliteten, og det er bare dumt…

Betyder det noget hvor mange likes du får på Instagram, og hvor mange der besøger din hjemmeside: Jeg ville være en løgnagtig idiot hvis jeg sagde at det ikke betød noget, så ja, det gør det, og det betyder nok også mere end folk lige tænker at det gør. Det med likes på Insta betyder faktisk mest, for jeg ved godt hvor mange besøgende jeg har på min hjemmeside, og det er fint nok. Men det med likes er anderledes, for nogle gange får jeg kun 30 likes, og andre gange 60. Det er jo så forskelleligt, og det er det som er frustrerende. Og så har jeg ligesom også brugt tid på det. Både at tage billedet, skrive anmeldelsen og skrive billedtekst, så er det da lidt øv hvis man næsten ikke får noget credit for det. Så ja, det betyder virkelig meget for mig, men jeg har også på en måde lært at leve med at sådan er det, og jeg kan ikke lave om på det.

Jeg håber at i fik svar på nogle af de spørgsmål i ville have svar på, og at i fik noget ud af det. Jeg synes det var sjovt at svare. Tak til jer som har spurgt mig om noget, i er de bedste!

Bag om min læsning

Bogsnobberi