57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

AFTER film Vs. bog

57210662_2218849994835265_6373808961358921728_n.jpg

AFTER- Film Vs. Bog

Hvad handler AFTER om?: AFTER handler i meget grove træk om en pige der hedder Tessa, som starter på college, og får nogle nye bekendtskaber. Her iblandt er Hardin, som er alt det Tessa skal holde sig fra. Han er en rigtig badboy, som ikke er til forhold, men alligevel forelsker hun sig i ham.

De får et forhold, og det er vidst mildt sagt hvis jeg siger at de har deres op og nedture. Det er nok det bogpar som jeg mener der går fra hinanden flest gange, og så bliver de kærester igen, og sådan fortsætter det.

Igennem de mange andre bøger (der er 5 til jer som ikke ved det), bliver der endnu flere intriger, kærlighed, skænderier og sex. Hvis i ikke har læst AFTER-serien, så skal i gøre det, for den er fantastisk.

Hvad kan bogen: Noget af det bogen gør, som filmen ikke gør på samme måde, er at den får os med ind i et helt andet univers. Den strækker det hele en smule ud, på en god måder, og gør at vi for det første føler at vi kender personerne bedre, men også at vi ikke synes at det hele går så hurtigt. Det er faktisk det som jeg synes er det største problem når det kommer til filmatiseringer af bøger. Det går alt for stærkt! Jeg mener, de kan være skide sure på hinanden, og sige at de aldrig vil se hinanden igen, og fem minutter efter kysser de, og tilgiver hinanden, og der kan jeg bare ikke følge med, overhovedet!

Vi kan jo under ingen omstændigheder diskutere om hvorvidt bogen er mere detaljeret, og for nogle er det godt, for andre er det ikke. I det her tilfælde synes jeg det er godt, for AFTER er en virkelig god bog. Det at jeg sidder og bruger flere timer på at læse en bog, gør også at jeg får et mere specielt forhold til den, end jeg gør til filmen.

En lille ting jeg også har lagt mærke til tit sker når en bog bliver lavet som film, er at jeg synes at den kvindelige hovedrolle altid bliver en smule mere dum eller naiv, så det er noget bogen også kan. Fastholde en stærk kvinde, som ikke er svag, bare fordi en mand ser godt ud. Eller, jeg mener, de er ikke ligeså naive i bøgerne, føler jeg ikke…

Hvad kan filmen: Den kan jo tilfredsstille alle superfans eller splitte vande. Men for det meste har jeg fornemmelsen af at de fleste filmatiseringer tilfredsstiller os, fordi vi får sat ansigter på, og endelig får set de her karaktere sammen, som vi jo ønsker os, når vi begynder at holde af en bog. I AFTER synes jeg at castet er helt perfekt. Hardin og Tessa er som de skal være, og jeg synes det er så rart at de dem sammen.

Jeg vil rose filmen for dens virkelig mange smukke scener. De lidt mere ”erotiske” scener er også vildt fine, og gjort sexede, men på en skøn og drømmende måde, som jeg er vild med. Det er jo der jeg sidder som fan og har det dejligt, og tænker: de er perfekte for hinanden!

Jeg er sikker på at for dem som ikke har læst bøgerne/bogen er den her film mega god, og det er jo godt. Jeg kan godt se igennem de ting jeg nu synes er lidt forkerte at sige, at den ville jeg også synes. Og jeg synes det er mega fedt at dem som ikke har læst bogen, nu kan få AFTER oplevelsen, men som film. Dog vil jeg sige at hvis du har set filmen og er vild med den, så prøv lige med bogen, bare prøv….. Please, for den er perfekt, og det vil du give mig ret i.

Forskel: Jeg vil ikke sige at der ikke var nogen forskel, men jeg synes ikke det var det store. Der var en ting som pissede mig af, og det er det. Nu kommer det lidt SPOILER, men den video til sidst i filmen er bare ikke nok til at jeg hader Hardin. Han begik en fejl, og han begynder at græde og sige at det var før. Helt seriøst, hvorfor tror hun at han har skaffet en lejlighed til dem og alting, hvis det hele bare var en leg for ham? Det er for dumt, og det irriterer mig. Men i bogen kunne jeg virkelig ikke overskue ham, og det er synd jeg ikke får den følelse i filmen.

Bonuskapitel: Der er et bonuskapitel i filmudgaven af bogen, som gør at det med slutninger hænger sammen, og for at være ærlig er det lidt tyndt… Jeg vil hellere undvære det, fordi jeg synes det andet var meget mere dramatisk. Jeg siger det bare, men hvor helvede blev det lagen af? Det ville jeg have set!

Alt i alt er bøgerne som regel altid bedre, og det gælder også i dette tilfælde. Jeg vil ikke sige at bogen er dårlig, men jeg vil sige at den er skuffende i forhold til bogen. Jeg havde virkelig ikke de store forventninger til filmen, og det har gjort at jeg synes at den er bedre, end jeg ville hvis jeg forventede at den var lige så god som bogen. Det er et godt tip til alle de bognørder der sidder derude. Når i går ind og ser en filmatisering af en bog, så: HA’ INGEN FORVENTINGER!

Bogsnobberi