57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Og så drukner jeg

Bogen er et anmeldereksemplar

Bogen er et anmeldereksemplar

Forfatter: Ditte Wiese

Forlag: CarlsenPuls

Handling: Bogen handler om Josephine, som har det hele! Hun er god i skolen, hun har den perfekte kæreste, gode venner, og en skøn familie. Det er i hvert fald sådan det ser ud udadtil. Men Josephine har det ikke godt.

Hun føler et pres overfor sig selv og overfor verden, for hun er ved at afslutte gymnasiet, og det skal helst være med et snit som gør at hun kan komme ind på jura. Det har hun jo planlagt i så lang tid hun kan huske, og hendes forældre er meget stolte af hende, fordi hun vil gå i sin mors fodspor. Hendes kæreste Oliver skal også læse jura, og de er uden tvivl bare et superpar!

Josephine planlægger alt, og når det ikke går som hun vil have det bliver hun stresset, hun tager betablokkere, og da hun får et 02 så går det hele galt… og så er der lige det med at hendes familie pludselig går i stykker, og ham drengen fra kajak er også ret sød, men han er jo bøsse, og hun har Oliver, og hun får ikke gode nok karakter, hun kan ikke noget, og hun er ikke god nok…. Og så drukner hun.

Min mening: Der er så meget mere til den her bog, end jeg kan skrive i en anmeldelse, men jeg vil alligevel prøve.

Jeg kan se mig selv i Josephine, men ikke ligefrem skolemæssigt, men med så meget andet. Det er virkelig fedt at have så svag, men samtidig virkelig stærk hovedperson, som man kan spejle sig i. Og det er noget af det Ditte kan. Hun kan skrive så vi læsere virkelig ikke føler os alene, fordi vi kan se os selv i de personer hun bygger op. Faktisk er det så godt bygget op at jeg både hader og elsker Oliver, hvilket jeg synes er ret så frustrerende.

En anden ting hun er god til er at beskrive miljø. En ting som jeg selv synes er ret vigtig. Jeg kan godt lide at føle at jeg har været alle de steder der bliver skrevet om, eller i hvert fald at jeg kender stedet, og det føler jeg at jeg gør i den her bog.

Josephine er en opdigtet person, men det man skal huske er at der findes mange som hende derude, og hendes historie er ikke bare rørende og god, den er sikkert også hverdag for nogle. Det er skræmmende, især fordi man ikke kan se på hende at hun har det dårligt. Det er ikke altid dem som ser syge ud og giver udtryk for at de ikke har det godt, som har det værst, det kan lige på godt være en eller anden Josephine som går rundt og siger at alt er godt, som har det værst.

Hvis vi snakker lidt om skrivestilen, så synes jeg ikke at man kan være i tvivl om at det er Ditte der skriver, Hun skriver god og medrivende, men også på sin helt egen måde. Sproget er perfekt (og jeg elsker at Josephine også kan snakke grimt, og ikke kun være den gode pige), det er groft, men på en sjov måde. Ditte gjorde mig opmærksom på at i min anmeldelse til Provinspis skrev jeg at der var for små bogstaver, og det er der ikke i den her. Så derfor vil jeg lige takke dig for det Ditte. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes at det er så meget lettere at komme igennem en bog som har lidt større bogstaver.

Jeg kunne virkelig blive ved med at skrive om den her bog, men jeg vil korte det ned til dette:

Læs den!

Det er en af årets vigtigste udgivelser. En bog med noget på hjertet, som giver unge mennesker den krammer de fortjener, og fortæller dem at lige meget hvor presset du er, så husk at du ikke er alene.

Stjerner: 5/5

Krigens Monstre

Elverdans 2- Drømmevæver