57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Kirsebærspigen

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Forfatter: Thomas Lagermand Lundme

Forlag: Carlsen

Handling: Kirsebærpigen handler om en piges første møde med kærligheden. Pigen mødes igen og igen med en dreng under et kirsebærtræ, og hun kan mærke at hun er lidt vild med ham, og da de endelig kysser er det eneste hun kan mærke, kærlighed. Derfor bliver drengen et symbol på kærlighed for hende. Han bliver kærlighed. Der er bare det med det, at han har en anden, og endda en, som Kirsebærpigen kender lidt for godt….

Da hun bliver kaldt billig og han fortæller hende at det var en fejl, bruger hun det at han har en kæreste, mod ham. Hun siger at hun vil sladre til hende, hvis han ikke vil mødes med hende mere, og til sidst er kærligheden ikke så let mere. Og er det kærlighed når det er tvunget?

Min mening: Åh gud, jeg er fan af den her bogserie! Jeg synes at den måde bogen bliver fortalt på, nærmest som stod der et digt på hver side, er så sindssyg smuk, og jeg elsker det virkelig. På samme måde som man læser digte, tror jeg også man skal læse denne bog. Man skal ligge mere i ordene, eller, i hvert fald det rigtige i ordene. Det smukke er jo at det er dig selv som bestemmer hvad der er rigtigt. Jeg føler at forfatteren har tænkt meget over ordene, og der er ikke nogen af dem der er ligegyldige, de betyder alle sammen noget for bogen. Dette kan også godt gøre at bogen kan blive en smule anderledes at læse, men når du først vender dig til det, er det fint, og du vil måske, ligesom mig, endda finde det smukt.

Udover sproget er selve fortællingen også virkelig smuk. Det første møde med kærligheden er noget der nok altid vil blive husket af os, og derfor er den også så speciel. Jeg synes at bogen beskriver godt, hvordan man kan have det, og især hvis personen som du forelsker dig i og vil være sammen med, faktisk har en kæreste, og ikke vil lukke dig ind, på den måde du vil have det. Tanken er forfærdelig og lidt uhyggelig, for puha, hvor må det gøre ondt. Det tror jeg at vi alle sammen kan sætte os ind i.

Til sidst vil jeg bare sige tak til forfatteren for at skrive : Det er solen der forandrer os. Den gør os til løgnere. Forædere. - Det er nok noget af det smukkeste jeg længe har læst, og det skal du virkelig vide, vil sidde fast i mig, i lang tid.

Illastartionerne: Det er jo en stor del af bogen, fordi hver anden side er billeder. Jeg synes at illustrator Anna Jacobina Jacobsen er virkelig dygtig, og billederne passer perfekt til historien. De er så smukke, på den helt rigtige dystre måde, som historien jo egentligt også er, og som jeg elsker. Man kan se hvad de forestiller, og de er meget sigende, hvilket er godt. Man kan næsten kigge bogen igennem og danne sig sin egen lille historie, inden man læser den. Jeg er især vild med et par af siderne, men alt i alt er de meget fine alle sammen. Mega godt (sam)arbejde!

Manden der ikke ringede

Det knuste Rige