57317104_288932815356268_118877062596395008_n.jpg

Hej!

Jeg elsker bøger, og jeg håber at du igennem min blog vil kunne finde den helt rigtige bog for dig, og blive inspireret til gode læseoplevelser.

Det knuste Rige

Bogen er et anmeldereksemplar. Tak for den. :)

Bogen er et anmeldereksemplar. Tak for den. :)

Forlag: Flamingobooks

Forfatter: Erin Watt

Handling: Hartley har været ude for en ulykke, som gør at Eastons ene tvillingebror ligger i Koma, og for at det ikke skulle være nok, falder Hartley og slår hovedet, og da hun står op, kan hun ikke huske noget. Lægen siger at det er hukommelsestab, og at alle burde være forsigtige med hende, og ikke fortælle hende for meget.

Easton prøver alt hvad han kan, men det er svært, især når der er mange andre, som prøver at få presset ind i hendes hoved, at Easton ikke er god for hende, og at hun har en anden kæreste. Det kan han simpelthen ikke overskue, derfor tager han sagen i egen hånd, og tager sig af hende. Han prøver at vejlede hende, og forklare hende hvordan tingene var før. Han er så forelsket i hende, men det er lidt svært for ham at udtrykke det, for hans familie hader hende, fordi hun er skyld i deres ulykke, og så ved han jo slet ikke hvad hun føler for ham…. Det eneste han ved, er at han vil have hende.

Min mening: Ligesom Eastons første bog, Den ustyrlig arving, er Det knuste rige virkelig skøn! Jeg elsker Easton, og synes at han fortjener det bedste. Vi får den her bog fra både ham og Hartley sider, hvilket jeg synes er rigtig fint, for så kan vi virkelig komme ind på hvordan hun har det med ham.

Jeg synes at der er massere af drama, som jeg også havde regnet med, i denne bog, Udover det synes jeg også at den er sjov, og jeg er vild med tvillingerne (kan vi ikke også please få deres historie?!), og humoren i bogen. Jeg synes at hele konflikten er lidt latterlig, men jeg kunne godt se at nogle kunne være sure over det, så det er ikke fordi at det ikke ville kunne ske i virkeligheden.

Selve kærlighedshistorien i bogen er meget drastisk, fordi hun ikke kan huske noget, og fordi Easton så gerne vil have at hun skal forstå at han vil hende det bedste. Og det vil han virkelig. Der er jo også hele tingen med hendes familie, som jeg synes er ret spændende. Hun vil så gerne have retfærdighed, og det får hun på en måde også til sidst, igennem et stort drama. Den her bog er nok den i serien med mest spænding synes jeg. Eller, de tager i hvert fald et step op. Der er pistoler indblandet (jeg har ikke læst bog 3), og det hele bliver meget spændende. Folk dør, og alt går amok, og selvom det er lidt overdrevet, tænker jeg ikke over det, for det er sådan det er at være en Royal. Jeg elsker det, og er virkelig fan af de her bøger. LÆS DEM, OG GIV OS TVILLINGERNES HISTORIE!

Stjerner: 5/5

Kirsebærspigen

Den ustyrlige arving