Anmeldelser

De loyale

Frofatter: Delphine de Vigan

Forlag: People’s Press

Handling: De loyale handler om Theo som ikke rigtigt ved hvordan han skal håndtere de ting som han går igennem. Hans forældre er skilt, han har ikke rigtig nogle venner, men heldigvis er der en som gider at være sammen med ham. Han gode ven Mathis.

Problemet er bare at Theo er ude i nogle problemer, som Mathis også, på en måde bliver blandet ind i. Theo drikker. Ikke sodavand, og heller ikke æblecider, men det helt stærke alkohol. Og ja, han er kun 12 år. En af hans lære prøver at få styr på ham, og sige til hans forældre, at noget er galt, men hjælper det? Theo er ikke dum i skolen, han gider bare ikke rigtigt, og med det misbrug han har, kunne det godt tyde på at han håber at dø af det en dag, meget før end han burde.

Min mening: Jeg synes at bogen er mere interessant end den er god. Jeg kunne godt lide at læse den, men det var for at følge Theo, ikke så meget andet. Jeg var ligegelad med de andre, men et barn som drikker så meget alkohol, for nok i sidste ende at dø, er spændende, og en ting som jeg ikke har støt på i nogle andre bøger. Jeg kunne ikke lade være med at synes at det var forfærdeligt det hele. Både at han drak, men også at det var noget han selv valgte, fordi han ønskede ro.

Jeg har ikke læst noget lignende, og jeg tror at det var det som fangede mig. Man hører også historien fra flere vinkler, hvilket altid er ret spændende, men for mig galt det kun om at få Theo til at…. Ja, jeg kan stadig ikke helt bestemmer mig for om han skal have hjælp, eller bare have fred. Og det lyder måske en smule hårdt, men det er sådan jeg føler.

Alt i alt var det en underlig men spændende læseoplevelse for mig, men jeg havde ønsket at der havde været en smule mere historie, og noget mere at komme efter.

Stjerner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *