Anmeldelser

Her er vi

Forfatter: Oliver Jeffers

Forlag: Carlsen

Handling: Jeg ved ikke helt hvor meget handling der egentlig er i den her bog, men det er på ingen måde en dårlig ting. Dette er lidt en lærebog til de mindste, som handler om rummet, og hvor vi befinder os, og om hvad jorden er for et fantastisk sted. Hvad denne verden har at byde på.

På en måde ville jeg gå så langt og sige at det er en kærlighedserklæring til Jorden, og til dit barn. Oliver Jeffers gør det også en lille smule sjovt for os voksne ved f.eks. at skrive under et billede af vores solsystem: Nok ikke de helt rigtige mål. Det synes jeg er ret genialt, og det gør det sjovt for mig som voksen at læse den.

Min mening: Den her bog! Jeg er helt seriøst bare vild med den. Jeg kan allerede forestille mig at jeg kommer til at læse den her med mit kommende barn, mere end en gang. Jeg er vild med sproget, og at børn rent faktisk kan lære noget af at læse den. Man kan selvfølgelig lære noget af alle bøger, men den her er bare lige det sejere. Måske hænger det også en lille smule sammen med at jeg for det første er VILD MED RUMMET, og så er jeg forelsket i verden, og det er det den her bog også viser at man bør være, ligegyldigt hvor forskelilelige vi er og hvor man er fra og tror på.

Udseende: On Point! Det her er uden tvivl Oliver Jeffer når han er bedst. Alle illustrationerne er bare perfekte. De passer så godt sammen med hinanden, og alt er godt. Man kan selvfølgelig på den anden side også sige at de er 80% af bogen så de burde være gode, men det er de sgu også. Virkelig. Det var den her bog der fik mig til at forelske mig i Oliver og hans arbejde. De farver han bruger i denne bog er også bare helt igennem fantastiske. Jeg overdriver virkelig ikke. Hvis du vil have en helt igennem fantastisk og smuk børnebog, så er Her er vi det perfekte valg.

Stjerner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *