Anmeldelser

Delte skæbner

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda, men det faktum har ikke haft 
indflydelse på min anmeldelse. Mange tak for bogen! ♥

Forfatter: Veronica Roth

Forlag: Alvilda

Pris: 250 kr. –

Sidetal: 440

 

Resumé: Cyra og akos liv er bestemt af de skæbner, som oraklerne så ved deres fødsel. Når først skæbnerne er udtalt, er de uomgængelige.

Akos er forelsket i Cyra – til trods for sin dystre skæbne, der siger, at han skal dø for Cyras familie. Og da Cyras far, Lazmet Noavek – en hjerteløs tyran, som alle troede var død – genvinder den shotetiske trone, er Akos sikker på, at hans liv snart er slut.

Da Lazmet udløser en grusom krig, er Cyra og Akos desperate efter at bremse ham for enhver pris. For Cyra kan det betyde, at hun må dræbe den mand, der måske – måske ikke – er hendes far. Og for Akos, at han må ofre sit eget liv. Men selv uomgængelige skæbner kan gemme på de mest uventede hemmeligheder, og Cyra og Akos bliver tvunget ud i umulige valg …

Subjektiv mening: Jeg synes at bogen indeholder alt det en god bog skal. Som jeg forstår på de fleste er man virkelig til den her serie, ellers kan man virkelig ikke lide den. Jeg elsker den! Jeg synes at hele universet er skønt og let at forstå, når man lige er inde i det. Jeg skulle lige huske lidt ting fra bog et, men Veronica er faktisk god til at opsummere hvad der skete, som gør at de forskellige personer er hvor de er. Det er virkelig rart. Personerne i bogen er lette at relatere til, og de er skønne. Jeg er vild med dem alle sammen. Endda Lazmet… eller vild med og vild med…. Jeg er ret vild med den måde han er ond på, han er en rigtig skurk, og jeg elsker at hade ham. Selve historien er også god. Man keder sig ikke på noget tidspunkt, fordi den er fyldt med spænding. Det er så vildt! Udover det har den et par fantastiske plottwists, og hvis i kender mig bare en lille smule, så ved i at det er jeg vild med. Jeg havde faktisk ikke set noget af det komme, og derfor er det ret perfekt. Hvornår mon den bliver filmatiseret?

Jeg elsker også at vi får historien igennem flere personer. Det er ikke bare Akos og Cyra vi følger, selvom det havde været nok. Nogle gange synes folk at det bliver dårligere at høre det fra andres synsvinkel fordi personerne ikke forbliver mystiske nok på den måde, men det synes jeg ikke gør noget her. Det giver kun noget godt til bogen. Bogen har både kærlighed, spænding og en god historie. Jeg er vild med den!

Stjerner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *