Ikke kategoriseret

Claire og julemiraklet

Denne bog har jeg modtaget af forfatteren, som et anmeldereksemplar, men mine meninger
er mine egen og jeg står ved dem. Tak for bogen Luna, og tillykke med din debut!♥

Forfatter: Luna Mørup

Forlag: Forlaget Solvind

Pris: Ca. 180-200 kr. – (kunne ikke finde en pris på forlaget hjemmeside, men det her var hvad jeg fandt ud af på andre hjemmesider.)

Sidetal:  160 sider                      

Resumé: Det er ikke mange måneder siden at Claires far døde, og nu vil hendes mor have hende med til Paris for at holde jul med den del af hendes familie, som er fransk. Det er ikke lige det Claire magter, men fordi hun kun er sytten år, er der ikke noget at gøre. Det er hendes mor der bestemmer over hende, og hun bestemmer at de skal til Paris.

Claire begynder dog at se en smule mere lyst på det, når hun indser hvad det betyder. For eksempel at hun skal flyve afsted d. 1 december, og første kommer hjem d. 25. Ekstra lang vinterferie! Væk far hendes dumme klasse, og ned til hendes dumme familie.

Claire bliver dog hurtigt venner med hendes fætters kæreste Fleur, og begynder at snakke med hende, om ting som hun ikke engang snakker med hendes mor om. Det viser der sig at være en god grund til, for Claire begynder nemlig at få en del følelser for Fleur, men er Fleur også vild med Claire, og hvad sker der med hende fætter hvis hun er, og hvordan vil familien reagere?

Og det helt store spørgsmål er, hvis de virkelig elsker hinanden, kan det så lade sig gøre når de bor så langt fra hinanden?

Subjektiv mening: Det her er sådan en lille skøn, og meget fin bog. Historien er meget god, og jeg er ret vild med personerne, selvom de er en smule overfladisk beskrevet. Det synes jeg dog tit de er, så det er ikke noget dårligt, det er nok bare mig som gerne vil have flere informationer.

Historiens hovedperson Claire gør to ting som er vigtig at fokusere på. Hun går igennem en stor sorg, og hun forelsker sig i en pige. Sorgen tror jeg at vi alle sammen kan relatere til, og det er rart at vide at andre også har svært ved det, for det har Claire. Hun håndterer det på hendes egen måde, og det som jeg personligt får ud af bogen, angående sorg, er at der ikke er nogen forkert måde at håndtere den på. Det er et vigtig budskab, som jeg synes Luna får trukket igennem hende søde historie. Claire er lesbisk, og det er ikke tit jeg har læst historier hvor hovedpersonen er det, men jeg er faktisk ret vild med det, og kan sjovt nok sætte mig ind i det. Jeg er ikke en person som er bange for seksualitet eller ikke vil snakke om den, og det tror jeg heller ikke Luna er, og det er rart. Claires mor tager godt imod at hendes datter er til piger, og det synes jeg er så rart at læse. Jeg håber virkelig at der er folk derude, som er ligesom i Lunas bog.

Jeg har også et par ting som jeg håber jeg ikke er alene om at synes, og som jeg håber at Luna tager på den bedst mulige måde. Det her er en debut, og derfor er der fejl, men fuck dem! Jeg kan tolerere en del, men for at være helt ærlig, synes jeg at forelskelsesdelen i bogen går meget stærkt. Personligt kan jeg bedst lide delen op til at nogen begynder at være sammen. Det er rejsen, ikke målet, men jeg føler at rejsen er alt for kort i denne bog. Hun ankommer til huset den 1. december, og den 7. er hun så forelsket at intet kan skille hende fra Fleur. Jeg ved selvfølgelig at det godt kan ske, men for mig går det bare alt for stærkt, og det gør desværre at jeg ikke får den der Når-hvor-er-det-godt-at-de-er-sammen-følelse, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt.

Men alt i alt er det en fin debut, som jeg synes at Luna har godt grund til at være stolt af. Tillykke!

Stjerner:

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *