Anmeldelser

Vent på mig

Forfatter: Jennifer L. Armentrout

Titel: Vent på mig

Forlag: L&R/ LOVEBOOKS

Pris: 165 kr. –

                                                                                                                   

 Resumé: Vent på mig handler om Avery som lige er begyndt på college. Den første dag møder hun den charmerende og lækre Cam, som hun falder i snak med. Deres møde udvikler sig til et venskab, fordi de finder ud af at de bor i den samme bygning. Selvom Avery ikke er meget for deres venskab til at starte med, udvikler det sig til noget godt, og da Cam hører at Avery aldrig har været på date før, inviterer han hende ud.

Hun siger dog nej tak til ham, men Cam opgiver ikke så let, så han bliver ved med at spørger hende. Efter hele tre måneder giver hun efter, og siger ja til hans tilbud om en date. Det udvikler sig til mere, og selvom Avery ikke er meget for et forhold, og slet ikke med Cam, som hun har fået af vide er en rigtig player, så er det det de får. Et forhold. Endda et udmærket et af slagsen.

Men noget er i vejen for at Avery kan give sig helt hen til Cam, og selvom Cam fortæller Avery ting om sig selv som han ikke er stolt af, giver hun ham intet igen. Da hun er lige ved at miste ham, fortæller hun ham hvorfor hun flyttede, og hvad der er sket med hende…

Han giver hende så meget opbakning og tro på at hun er en stærk kvinde, at Avery faktisk rejser tilbage til sin hjemstat, og konfronterer sin fortid.

Subjektiv mening: Den her bog er helt vild skøn! Jeg vidste næsten allerede hvad der ville ske i den, men på en eller anden måde har det også sin charme. Det forventer jeg med sådan en bog som den her, så det spændende var hvordan de nåede derhen, og rejsen var lang, men god. Et af målene med den er at jeg skal forelske mig i Cam, og det gjorde jeg. Jeg er vild med ham, sorry Casper (min kæreste)!

Jennifer formår at skabe nogle skønne karakterer, som er lette at elske. Hele universet er dejligt, og Cam og Averys kærlighedshistorie er smuk. Jeg synes godt nogle gange at man kan have brug for at læse noget som ikke er så alvorligt og tungt, og i det tilfælde er den her bog god. Ikke at den ikke tager nogle seriøse emner op, men jeg håber i ved hvad jeg mener….

Bogen havde til min store overraskelse faktisk okay koste kapitler, og den er ret hurtig at komme igennem. Man bliver slugt af den, og så er den væk, og jeg venter allerede på bog nummer to (som jeg ikke ved helt hvad skal handle om).

Dog har jeg altså et problem med bogen. Jeg synes at problemet i den er for svagt. Der er nogle ting som Avery ikke kan fortælle Cam, men jeg kan ikke se hvorfor. Ja, okay, hun er flov, og man skal ikke bare give sin sjæl væk til alle vel, men come on girl! Det er tydeligt at Cam elsker hende mere end han elsker noget andet, og det er der ikke noget som hun kan have været ude for eller gjort, som vil ændre på, men alligevel vil hun ikke sige det. Eller jo, hun vil gerne, man hun KAN ikke…. Amen altså…. Please lad være med at had mig på grund af det her, for jeg ved ikke hvordan det er, men jeg føler bare lidt at problemet er der, bare fordi det KAN være der, og det er ikke godt nok.

Jeg vil anbefale bogen til alle håbløse romantikere, eller til jer derude, som trænger til en pause fra alle de meget alvorlige bøger (det er altså ikke fordi det er dårligt at den ikke er alvorlig. Vi behøver også sådan nogle bøger).

Stjerner:

Til jer som tænker at 3,5 stjerne måske ikke er så meget, så vil jeg bare sige at jo, det er meget for sådan en her slags bog. Jeg vurderer bøger ud fra deres genre, og det her er godt.

 

Dette er et anmeldereksemplar fra LOVEBOOKS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *