Anmeldelser

Mirror Mirror

Forfatter: Cara Delevingne og Rowan Coleman

Originaltitel: Mirror Mirror

Forlag: Politikens Forlag

Pris: 250 kr. –

 

Resumé: Mirror Mirror handler om et band af samme navn som består af Red, Leo, Rose og Naomi. 4 outsidere som har fundet sammen på et ret tilfældig måde, og som er  blevet anerkendt en lille smule mere, efter at de har vist alle at de er mega gode til at skabe musik sammen.

En dag smuldrer bandet, da Naomi bliver væk. Hun har gjort den slags før, altså, stukket af, og derfor er der ikke så mange som tager det seriøst, men hendes venner ved at der er noget galt. Naomi var glad da hun bare pludselig forsvandt, og derfor tager de sagen i egen hånd.

Pludselig finder politiet Naomi, og hendes omstændigheder gør at hun bliver nødt til at ligge i koma. Da hendes venner besøger hende taler de med hende i håb om at hun vågner. De vil gøre alt for at hun bliver okay igen. Dog kan de ikke lade være med at tænke på hvordan hun kunne havne hvor hun gjorde? Da de finder en tattoo på hendes ene hånd, går den helt store opklaring i gang. De vil finde ud af hvem det er der har lavet den, for de ved at det ikke er hende selv. Naomi hadede tatoveringer.

Imens alt det her sker, bliver Rose mindre og mindre nærværende, for hun skriver nemlig med en, som hun virkelig godt kan lide, og som hun holder skjult….

Så hvem fanden har bortført Naomi? Hvad har han gjort ved hende, og er det den samme som prøver at fange Roses opmærksomhed?

Subjektiv mening: Jeg har simpelthen hørt så mange meninger om den her bog. Både gode og dårlige. Jeg synes personligt at det er en god historie, som har nogle skønne elementer. Jeg er vild med at det er en YA roman, som gør det fantastiske som den gør, nemlig at få en lille smule krimi ind over. Jeg er vild med krimielementet. Naomi, som man ikke når at kende, inden hun havner i koma, (hvilket jeg ikke har så meget imod. Vi ved ikke hvordan hun var/er, men vi kan vel alle sammen sætte os ind i at savne nogle, ligesom Red, Leo og Rose gør…), er skyld i at vi får den her spænding. Vi vil jo gerne finde ud af hvad der er sket med hende, og det gør vi.

Personerne er så gode. Det kom en lille smule bag på mig at man hun følger Red, men det gjorde faktisk ikke noget, selvom jeg nu er ret vild med når man følger mere end en person. Red er den helt rigtig at følge, og jeg elsker den måde at Cara har fået dem alle sammen til at have en familie, som på en måde er mere med i historien, end normalt. Det gør, synes jeg, at man kender dem en lille smule mere. En ting vi heller ikke kan undgå at snakke om, er plottwists. Dem er der et par stykker af, og jeg er vild med dem. Jeg havde ikke regnet nogle af dem ud, og derfor synes jeg at de er fantastiske. De bedste overraskelser er jo dem som man ikke ved kommer….

Jeg har hørt nogle “brokke” sig en lille smule over Reds mor, og sige at det hun siger og gør, er dumt, og at han tilgiver hende gør også ham dum. Jeg tror det er ret vigtigt at forstå, at der faktisk er mennesker som er sådan her, og at Red jo i princippet bare er et barn, som gerne vil have en skøn mor, som ikke drikker, og som elsker ham. Jeg tror at det er derfor han tilgiver hende, og så ved han jo godt at hun ikke er ved sit fulde fem da hun siger det… Jeg elsker Red.

Her til sidst (der er så meget at sige, men jeg kan ikke nå det hele, eller jo, men så bliver det meget langt), vil jeg gerne lige nævne Rose igen. Hun minder mig altså en lille smule om Alaska Young. Det er både godt og skidt. Det jeg mener er at man igennem bogen både elsker og hader hende. Hun er både sød, og sindssyg irriterende. Hvis nogle af jer er enige, så skriv gerne til mig.

Til aller allersidst vil jeg bare sige at kapitlerne er den bedste længde, og bogstaverne er tilpas store. Det var en virkelig let bog at komme igennem, og det er altid er stort plus for mig.

Stjerner:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *