Anmeldelser

Papirprinsessen

 

Forfatter: Erin Watt

Originaltitel: Paper Princess

Danske titel: Papir Prinsessen

Forlag: Flamingo Books

Pris: 200 kr. –

Resumé: Bogen handler om Ella, som har et hårdt liv. Hendes forældre er døde, hun stripper for at overleve, men på trods af det, er hun okay tilfreds. Men så en dag sker der noget som hun synes er så mærkeligt. En ukendt mand dukker op på hendes skole, og siger at han er hendes fars ven, og at han nu er hendes værge. Ella vil overhovedet ikke tro ham, for alle kan da komme og sige den slags. Altså, der findes jo mange syge mennesker derude ikke?

Men den er nu god nok, manden taler sandt, og han tilbyder Ella 10.000 for måned hun bor hos ham. Hun synes at det lyder for godt til at være sandt, men da hun finder ud af at manden ikke har nogle skumle bagtanker, flytter hun ind hos ham, og hans fem sønner. De lever i en helt anden verden end hende. De har alt, og hvis de mangler noget, køber de det bare.

Hendes fem nye “brødre” tager på ingen måde godt imod hende. De får alle til at hade hende, og prøver at gøre det så surt for hende at bo hos dem, som overhovedet muligt. På et tidspunkt giver hun næsten op, men der er jo bare lige den ting, med at en af drengene er sød. Reed. Eller, sød er han ikke ligefrem, i hvert fald ikke imod hende, men hun hader at se ham og en anden pige sammen. Hun ved at det er farligt at få følelser for ham, men hun er dum nok til at lade det ske…

Subjektiv mening: Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg ikke regnet med så meget fra den her bog. Den er virkelig fantastisk. Jeg læser mange, meget seriøse bøger, og pludselig kan man godt få nok af seriøsitet, og derfor valgte jeg at starte på den her bog. Den er heller ikke seriøs, men der er så mange andre gode grunde til at du skal læse den! For det første er personerne så gennemført, og miljøet sætter man så sig hurtigt ind i. For det andet er der så meget drama, at du ikke kan gå glip at den. Hvem kan ikke lide drama? Faktisk synes jeg godt at det kan blive for meget, men det gør det bare ikke her.

Hvis der også er noget den her bog kan, er det at rive op i nogle følelser. Jeg grinede da jeg læse den, men samtidig fik den mig også til at blive sur! Det er en virkelig god ting. Der er ikke nogen tvivl om, og det siger jeg i Januar, at den her bog er en af de bedste jeg kommer til at læse i år!

Som afbræk var den virkelig god, og jeg vil anbefale den til alle andre. Jeg var lidt sendt ude med at læse den, og hvis jeg skal være ærlig kan jeg da godt fortryde at jeg ikke gjorde det noget før. Den gjorde mig nærmest helt svimmel, så vild er den. Og sproget, vi må ikke glemme sproget. Det er så let og råt, på en helt fantastisk måde. Jeg elsker virkelig alt ved den her bog!

Stjerner: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *