Hun bad selv om det

Forfatter: Louise O’Neill

OriginaltitelHun bad selv om det

Forlag: Gyldendal

Pris: 170 kr. –

Resumé: Bogen handler om Emma, som bor i en lille by, hvor stort set alle kender alle. Hun har egentligt et meget godt liv, selvom hun ikke er den rigeste i sin omgangskreds. Hun har en skøn familie, søde veninder, og alle drengene er vilde med hende, fordi hun er populær og smuk.

Emmas liv bliver drastisk forandret da hun vågner op ude på hendes terrasse en dag, efter at have været til en fest med lidt for meget alkohol, og en lille smule stoffer…. Hun vågner nemlig op med kjolen forkert på, og hun husker ikke hvad der er sket. Hun husker kun svagt at hun vidst var sammen med Paul… Emma finder dog hurtigt ud af hvad der er sket, da hun går på Facebook. Der er oprettet en ny side som hedder Nemme-Emma, som hun går ind på, og finder ud af at den er fyldt op med billeder fra den nat. Billeder af hende som bliver seksuelt udnyttet, bliver tisset på, og som ligger med meget spredte ben. Man kan se alt på de billeder, og hun ønsker ikke at nogen skal se dem.

Hendes veninder tager det ikke så godt, fordi en af fyrene som var “med til” det her, var en af dem som en af hendes veninder kan lide. Det er i det hele taget en meget uheldig situation, som gør at hun lige pludselig føler sig helt alene.

Hun føler sig så alene at hun prøver at begå selvmord, men det lykkedes ikke.

Et år efter er Emma ikke rigtigt kommet så meget videre med noget, retssagen er sat i gang, men hun ved ikke om det er det rigtige at gøre. Hun ved ikke rigtig hvad der er rigtig og forkert, og det store spørgsmål er vel egentligt, hvordan man kommer videre efter det hun har været ude for?

Subjektiv mening: Den her bog har både gode og dårlige elementer, ligesom alle andre bøger. Jeg synes bare at, for mig, er det meget sort hvidt i den her bog.

Lad os starte med det dårlige. Jeg synes godt at Emma kunne have været en smule sødere, for så ville jeg kunne føle meget mere med hende. Jeg føler selvfølgelig med hende, men mine følelser kunne have været meget stærkere. Udover det synes jeg at det blev ved med at køre lidt i det samme spor hele tiden. Jeg har ingen idé om hvor mange gange jeg læste Lyserødt kød, kælling og sæk. Jeg er lidt ked af at sige det, for jeg ved at det er en seriøs bog, der omhandler noget meget vigtigt, men det blev en lille smule for ensformet.

Når det kommer til det gode, synes jeg at det er en mega modig og stærk ting at skrive en bog om. Der er mange tilfælde som Emmas, det skal man lige prøve at huske når man læser den. Jeg kom faktisk til at græde, fordi jeg tænkte på, at det her jeg læser nu, er jo virkeligheden. Udover det er bogen rigtig letlæselig, med store bogstaver, og let sprog. Jeg synes at det er helt vildt hvad en situation som hendes kan gøre ved et liv, eller, en helt familie. Dog synes jeg at hendes far er et svin, men hendes bror og mor er så søde, og prøver virkelig, begge to, at være der så meget for hende, som overhovedet muligt.

Den fik mig også til at tænke over det her med de sociale medier. Det er sgu både godt og skidt at de fylder så stor en del af vores liv. Og så synes jeg på alle måder at folk som kunne finde på at oprette sådan en side, eller i det hele taget bare tage sådan nogle billeder, burde bures inde. De kan jo på ingen måde være raske….

Alt i alt er det en fin bog, som får dig til at tænke over en ting eller to, og som jeg synes man burde læse. Jeg fortryder det ikke.

Stjerner:

GIVE AWAY

Først vil jeg sige mange tak til Gyldendal for at samarbejde med mig om denne her Give Away. Du deltager ved at skrive en kommentar til mit billede på Instagram (Chandersen_), herinde på min blog, eller på min Youtube-kanal https://www.youtube.com/channel/UC9RjKGKjuZ2wfv3E2FPJlcw?view_as=subscriber

Du skal bare følge mig, og skrive en helt tilfældig kommentar, så er du med i lodtrækningen om et eksemplar af Hun bad selv om det. Jeg finder vinderen d. 10 december.

You may also like

XY

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *