The little book of HYGGE

Forfatter: Meik Wiking

Originaltitel: The little book of hygge

Forlag: Penguin

Pris: 10£ Jeg købte min i Foyles i London. Bogen koster 90 kr. – på Saxo.com

Resumé: Det er jo ikke lige sådan en bog jeg plejer at anmelde. Dog er det stadig en rigtig god bog, som beskriver hygge rigtig godt. Den handler om hvordan vi i Danmark beskriver det at hygge, og hvad der er så specielt ved det. Der er også en masse statistikker i bogen, som viser f.eks. hvor mange lys vi bruger, pr. person, om året. Så sammenligner han os med andre lande, og det synes jeg var rigtig sjovt at se.

Subjektive mening: Jeg, personligt, synes at det var rigtig sjovt at læse om noget dansk, på engelsk. Det er sjovt hvordan Meik har kunnet forklare det. Der var flere gang hvor jeg kunne genkende det han skrev, og hvor jeg tænkte: Gud ja, det er så rigtigt! Man tænker måske ikke over alle de små hyggelige ting i hverdagen, men efter at jeg har læst den her bog, tænker jeg mere over det.

På en måde gjorde den her bog mig også stolt. Det er sikkert vildt upopulær at sige, men jeg blev virkelig glad for at jeg bor hvor jeg gør. Vi har det godt, og hygge er virkelig en stor del af alt hvad vi foretager os. Jeg kan godt forstå hvis der er nogle fra andre lande som læser den her bog og tænker, at vi må have det virklig godt.

Udover det er bogen så fantastisk smuk. Ikke bare coveret, hvilket er så sødt. Også billederne inde i bogen, og den måde den er bygget op på. Der står ikke særlig meget på siderne, hvilket gør den letlæselig, og så gør det at der er så mange billeder i den, også at man føler at man kommer langt i den, bare ved at læse i den i en halv time.

Jeg kan virkelig ikke komme på noget dårligt at sige om selve bogen. Hvis der skal være noget er det omkring coveret. Udseendet er der 100%, men den er lavet af noget som minder om…. Ja, jeg ved ikke hvad det er. Papir af en art? I hvert fald smitter ting rigtig hurtigt af på den. For det meste er det muligt at tørre noget af en bogs cover hvis man kommer til at spilde på den, men det er det ikke her. Det er en smule irriterende, men måske er det meningen? Måske synes Meik at det er en smule mere hyggeligt hvis der lige er en lille IceTea-plet på forsiden? Personligt synes jeg det er lidt øv, men det er ikke nok til at tale den her bog ned. Den er sjov, sød, smuk og virkelig god. Faktisk synes jeg at alle burde læse den, fordi man kan lære noget af den…

Stjerner:

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *