The Graces

 
Forfatter: Laure Eve
Bogens danske titel: The Graces
Originaltitel: The Graces
Forlag: Carlsen
Sidetal: 350
Pris: 250 kr. –
Resumé: Bogen handler om River som er startet på en ny skole for ikke så lang tid siden. Hun er typen som holder sig for sig selv, fordi hun gerne vil. Ikke fordi hun ikke kan få venner, men fordi hun venter på de rigtige…. Nemlig The Graces. Det siges at de tre søskende har magiske kræfter, og River tror på det, og vil derfor gerne være venner med dem.
Hendes far forlod hende og hendes mor for noget tid siden, og River kan måske få ham tilbage med deres hjælp. Hun vil så gerne have ham tilbage, eftersom det er hendes skyld at han forsvandt….
Da Summer, den yngste at Grace-søstrene tilbyder River at “være venner”, tager hun chancen, og fascinerende ting venter hende. Hun bliver advaret af andre om at holde sig væk fra dem, men hun er fortryllet af dem, og så er der jo det med at Fenrin, Summers bror, er ret lækker….
Subjektiv vurdering: Først tænkte jeg: Hekse og den slags, NO WAY!, men så købte jeg den sgu alligevel, for helt seriøst, kan vi lige holde et minuts stilhed, for den her bogs udseende! Den er så gudesmuk, og så fik jeg faktisk kuldegysninger da jeg læste det der stod på bagsiden.
Selve historien var så underholdende, at jeg læste den på ingen tid. Personerne er interessante, og så er vil man gerne vide hvad det hele skal ende med, og om The Graces virkelig har de kræfter, som alle tror de har.
Jeg synes helt bestemt at den er værd at læse, for den indeholder alt en god bog skal have. Jeg var ret sikker på, hele vejen igennem, at den skulle have fem stjerner, men det kan jeg ikke give den, udelukkende på grund af slutningen. Ikke fordi den ikke enden som den skal, men jeg synes at det som hun har “gjort” imod sin far som hun ikke vil fortælle til nogen, er en smule tyndt. Det er selvfølgelig vildt nok, men jeg havde bare regnet med mere, og det er jeg en smule ked af.  Det er det eneste jeg kan brokke mig over, ellers var den virkelig skøn, gennemtænkt og velskrevet bog. Jeg vil da også anbefale den til andre som godt kan lide lidt mystik og hekseri.
Stjerner:

På side 70: “Bøger er viden. Viden er magt.” ← Det synes jeg var vældig fint og cool sagt af River.

Og så på side 165: De bruger sandheder til at fortælle løgne med, og de var skræmmende gode til det. ← Den sætning er god! 

Har du læst bogen, og er du enig med mig i det med slutningen, eller ser du anderledes på det?

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *