Anmeldelser

Ilttyv- over sløret

Jeg har været så heldig at fået sendt denne skønne bog af Forlaget Alvilda. Tak for det!

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Originaltitel: Ilttyv- Over sløret

Forlag: Alvilda

Sidetal: 356

Pris: 100 kr (på Saxo.com)

Resume: Bogens to hovedpersoner er Troy og Shay, som er halvsøskende. Fordi ilt koster mange penge i den tid bogen foregår i, har alle et job. Troy bokser for penge, men noget kommer i vejen, så kan ikke kan arbejde mere. Da han mister sit job, mister han også sit sted at bo. Hans stedfar smider ham nemlig ud, fordi han ikke kan tjene nogle penge til familien mere. Troy er en overlever, så han prøver at finde en andet job, med held. Han finder et, men det er ikke lige ham, og derfor ender han med at arbejde for en der hedder Marton.

Shay bliver beskyldt for at stjæle på en af hendes to arbejdspladser, og derfor ender hun i fængsel. Hun synes ikke det er fair, for hun har ikke gjort noget. Da hun bliver stillet for retten, er der en mand som gerne vil betale hende ud, men kun hvis hun vil arbejde for ham, indtil hun har betalt ham de penge tilbage, som det koster for ham, at betale hende ud. Hun er ikke meget for det, men hun har ikke nogen bedre mulighed for at overleve, så hun går med til det.

Pludselig arbejder de begge to for Marton. De begynder at få nogle venner, og betaler deres gæld af, men med tiden begynder Troy at gå bag Martons ryg, og Shay begynder at tvivle på hvad hans formål med alle de ting som de skal gøre for ham, er. Troy kommer ud i store problemer som gør at han oplever en anden del af verdenen, som ingen ønsker at opleve, og Shay er nødt til at arbejde for Marton, ellers kan hun hverken rede sin familie, eller Troy.

Subjektive vurdering: Jeg er virkelig glad for at jeg fik sendt den her bog, ellers havde jeg nok aldrig læst den, for  at være ærlig. Jeg er vild med karakterene, og så er jeg virkelig meget ligesom Shay selv, så det er meget sjovt. Bogen er virkelig spændende, og selvom jeg gerne ville have haft en lille smule mere kærlighed indover, så mangelede det faktisk ikke, når jeg tænker mig om.

Verdenen Nicole har bygget op, er meget spændende. Tanken om ikke at have ubegrænset ilt, er faktisk ret uhyggelig, og det er det som gør den så utrolig cool. Ilt er noget som  vi tager forgivet, men det burde vi ikke. Hele idéen om ilten, minder mig en smule om In Time, hvor det handler om tid, i stedet for ilt. Hele universet er meget fascinerende, og jeg er ret vild med den der opdeling der er, alt efter hvor høj status, og hvor mange penge man har. Det er sådan et godt billede af den måde verdenen er/kan blive på.

Grunden til at denne bog får fem stjerner, og grunden til at jeg elskede den så meget, er nok alle de fantastiske twists. Man tror hele tiden at man kan regne plottet ud, men det kan man (jeg) ikke. Det var så irriterende, men samtidig noget af det bedste ved det hele. Jeg har store forventninger, og håb for 2’eren og 3’eren.

Det er en bog jeg virkelig vil anbefale til alle, og som jeg er rigtig glad for at jeg selv har fået læst!

Stjerner: 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *