Bogsnak

Regnbue-Bogtag

Hej alle sammen.

Som i nok kan regne ud (hvis i har set min Instagram), har jeg tænkt mig at lave et bogtag i dag. Det er et bogtag som Rikke Reads har fundet på, i forbindelse med Copenhagen (world) Pride. Jeg synes at det er en meget god idé, og vil derfor prøve at lave det på skrift, i stedet for som video, som hun gjorde så godt. Her er et link til hendes video, som jeg synes i skulle gå ind og se:  https://www.youtube.com/watch?v=p2Ck8Jka_3o

Her er de bøger som jeg vil snakke om i dag. Den ene stabel har jeg læst, og den anden har jeg ikke læst. Jeg har valgt at gøre det en lille smule anderledes end Rikke, men det er stadig hendes tag. Vi starter med dem jeg har læst. Det tagget går ud på, er at man skal vælge en bog i rød, orange, gul, grøn, blå og lilla, og snakke en lille smule om dem, eller knytte en lille sjov historie til dem. Lad os komme i gang!

 

Rød: Den røde bog som jeg har læst, er Endnu en Katherine af John Green. Jeg har valgt den, fordi John Green er min yndlingsforfatter, og fordi det er den røde bog jeg har, som jeg synes bedst om. Udover det kan man lære utroligt meget af den her bog, på grund af dens format. Faktisk vidste jeg overhovedet ikke hvad bogen handlede om da jeg købte den, jeg gjorde det bare, fordi den var af John Green. Heldigvis blev jeg ikke skuffet. 

Orange: Min orange bog, som jeg har læst, er Lola og naboens søn. Den har jeg valgt fordi jeg er helt vild med historien. Det er, for mig, den bedste i serien, og så var det den som fik mig til at ville skrive YA. Den var inspirationen til den første YA bog jeg skrev, som hedder Olympia, som blev til en helt serie. 

Gul: Jeg har ikke så mange gule bøger, fandt jeg ud af. Jeg tænker lidt at Calendar Girl godt kan gå an, som gul… Det der er med Calendar Girl- serien, er at det er erotik på en anden måde end den man normalt læser om i erotiske bøger. Jeg valgte den også fordi jeg er vild med næsten alle personerne i denne bog (serie). Det er helt vildt så godt Audrey Carlan har gjort det med at skabe nogle skønne mænd (og kvinder), dog har jeg en erkendelse…. Jeg har ikke læst den sidste…

Grøn: Min grønne bog er Fangirl. Alle er vilde med Fangirl, men hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg en smule skuffet. Bevares, den var da fin, men jeg havde forventet mere. Jeg er dog glad for at jeg har den, fordi jeg synes at farven, og bogens cover, er SÅ flot. Egentligt er det også lidt noget pjat. Jeg havde bare hørt så meget om den her bog, at jeg troede at den ville være 5 stjernet, men for mig er den kun 3 stjernet, hvilket ikke er så slemt igen.

Blå: Dødens mærker! Den har jeg valgt fordi det var den første bog jeg fik sendt af et forlag, og derfor betyder den noget helt specielt for mig. Udover det er jeg mega glad for at jeg har læst den. Den fik mine øjne op for den genre, fordi jeg simpelthen synes at den var/er så god. Jeg kan slet ikke vente til at toeren udkommer i 2018!!!

Lilla: After- Faldet. Den har jeg valgt, fordi det er den tykkeste bog jeg ejer, og dermed den tykkeste jeg har læst. Jeg begyndte på After-serien da jeg var alene i USA sidste år, og jeg slugte de to første bøger på en uge. Da jeg kom hjem købte jeg med det samme resten, bortset fra den sidste, som ikke var udkommet. Det er en vild serie, på den måde at det er nogle tykke bøger at komme igennem, men de er det værd. 

Nu til de bøger som jeg ikke har læst…. (Jeg er så flov over i hvert fald tre af dem)

Rød: Den røde bog, som jeg ikke har læst, er Will Greyson Will Greyson. DET ER EN JOHN GREEN BOG!, og jeg har ikke læst den! Shame, skame, shame!! Jeg synes at det er så pinligt, især fordi jeg rent faktisk er gået i gang med den to gange, men simpelthen bare ikke kan komme ordentligt ind i den. Kender i det? Jeg bliver en smule skuffet over mig selv når det sker, og sådan har jeg det med den her bog. 

Orange: 1001 nat. Jeg har ikke læst nogle af bogerne, og det er jeg en smule flov over. Mest overfor mig selv, fordi jeg har sådan nogle smukke udgaver, og så fordi at jeg synes det ville være mega sejt at sige det til andre. Det er faktisk nok mest derfor jeg gerne vil læse dem…. HAHA! 

Gul: En flænge i himlen. Endnu en Green bog…. Jeg havde bare set filmen da jeg overvejede at læse bogen, så jeg gider egentligt ikke helt rigtigt. Jeg ved godt at man får mange flere detaljer i bogen, og at den sikkert er meget bedre end filmen, men jeg kan simpelthen bare ikke tage mig sammen. I forvejen synes jeg at filmen er en smule lang i det. Den er god, men lang, så jeg kan kun forestille mig hvordan bogen må være…. 

Grøn: Jungle Bogen. Det er måske nok et lidt underligt valg, men det er fordi jeg har et eller andet med den historie. Jeg har set tegnefilmen jeg ved ikke hvor mange gange da jeg var lille, og den nye film der udkom sidste år, er helt fantastisk. Jeg tror jeg har det med den, som nogle måske har det med Alice i Eventyrland (selvom den er noget for dig selv), og derfor irriterer det mig at jeg ikke har læst den endnu. Og især når jeg har sådan en fin udgave. 

Blå: Harry Potter og fangen fra Azkaban. Nu bliver det rigtig grimt alle sammen, for sandheden er at jeg kun er nået til nummer tre i Harry Potter bøgerne. Det er jeg helt seriøst flov over at skrive, fordi jeg er så stor Harry Potter fan. Jeg har ser alle filmene over, ja, jeg ved ikke engang hvor mange gange. Virkelig mange. Jeg har ikke engang resten af bøgerne, hvilket også er flovt. Sandheden er at jeg hader at læse ting jeg allerede ved hvordan ender. Jeg tror det er det der er mit problem. Sorry J.K.!

Lilla: Italienske nætter 2. Jeg ved ikke hvad jeg tænke på da jeg købte den her bog, for jeg vidste godt at jeg ikke ville komme til at læse den. Jeg købte både den og 1’eren, fordi de var mega billige i Bilka. Jeg elskede engang erotisk litteratur (Ikke at jeg hader det nu, men jeg elsker det heller ikke ligefrem. I hvert fald ikke på samme måde), og jeg tror at det var derfor jeg ikke kunne lade være med at købe dem. Det er så mega dumt, men det tror jeg at alle som elsker bøger, har prøvet.

 

Det var alt for det her tag! Jeg håber at i kunne lide det, og husk at gå ind og se Rikkes video. ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *