Anmeldelser

Fortid er alt jeg har

Undskyld for de manglende billeder. Mit internet har været virkeligt dårligt hele dagen, og min computer kan ikke rigtigt håndtere det med billederne. 🙁 

Forfatter: Adam Silvera
Bogens danske titel: Fortid er alt jeg har
Originaltitel: History is all you left me
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 345
Pris: 180 kr. –
Resumé:Handling: Fortid er alt jeg har, handler og Griffin, som har mistet sin x-kæreste Theo. Faktisk føler Griffin at han mistede Theo lang tid før han døde, til en fyr ved navn Jackson, i Californien.
Griffin har svært ved at komme videre efter Theos død, og da han ser Jackson til hans begravelse, bliver han ikke ligefrem i bedre humør.
Med tiden finder han dog ud af at Jackson er den eneste der forstår ham, og sammen gør de to drenge noget for Theo, og dem selv. Bliver venner, og hjælper hinanden et stykke igennem sorgen.
Bogen er delt op i fortid og nutid. I fortiden hører vi hvordan Griffin blev kærester med Theo, og hvordan deres forhold påvirkede den tremandsgrupppe som de var en del af. I nutiden handler det om hvordan alle kommer videre uden Theo, og om hvordan de håndterer deres sorg. Udover det finder vi også ud af hvad det er Griffin har så dårlig samvittighed over ikke at have fortalt Theo, og hvorfor han mener at det er hans skyld at han er død.
Subjektiv vurdering: Subjektive vurdering: Jeg elsker Adam virkelig meget! Han er en fantastisk forfatter, som kan noget helt specielt.
Jeg er vild med den måde den er delt op på, og så er jeg vild med humoren (Mig og Adam ville blive så gode venners, er jeg sikker på). Han rammer plet med plottet, og som i Den dag jeg glemmer, har den her bog også er par twists, som jeg ikke havde set komme (Jeg kunne bedre lide Den dag jeg glemmer, men kun fordi den var mere uforudsigelig). Jeg sad flere gange og var splittet omkring hvad jeg egentligt synes skulle ske, og så var jeg alligevel vild med det der skete, selvom det ikke var det jeg havde troet.
Hvis jeg skal være en lille smule kritisk, så synes jeg at den var en lille smule lang i det, men udover det synes jeg at det er en virkelig stærk, smuk og spændende YA-roman, som er værd at læse. Perfekt til at tage med på sommerferien!
Stjerner:

Jeg ville så gerne give den her bog 5/5 stjerne, men grunden til jeg ikke gør det, er alt det bliver en lille smule for meget med hvor meget alle savner Theo. Det er selvfølgelig klart at folk savner ham, men det er bare ikke så spændende at læse om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *