Tusinde etager

Forfatter: Katharine McGee
Bogens danske titel: Tusinde etager
Originaltitel: The thousandth floor
Forlag: Gyldengal
Sidetal: 467
Pris: 250 kr.-
Resumé: Bogen foregår i år 2118 på Manhattan. Vi følger fem unge mennesker og deres familier, imens de prøver at få deres hverdag til at hænge sammen.
Leda er fra de øvre etager i tårnet (som stort set rummer alt), og har det helt fint, udadtil. Hun skjuler dog at hun er stofmisbruger, og at hun er forelsket i en fyr, som flygtede væk i et år, efter første gang de havde været sammen, for alvor.
Eris har et perfekt liv, tror hun. En dag får hun dog noget af en chokerende nyhed, som gør at hendes familie går i opløsning. Derfor er hendes mor og hende, nødt til at flytte ned på en af de “dårlige” etager, og der vil Eris under ingen omstændigheder bo, lige indtil hun møder Mariel.
Rylin kæmper for at forsørge hende og hendes lillesøster. Hun er fra det nedre af tårnet, og har både mistede hendes mor og far. Rylin har også en kæreste, men da hun, igennem sit arbejde langt oppe i tårnet, får øjnene op for Cord, glemmer hun alt om det….
Watt er et teknisk geni, som gemmer på en ulovlig hemmelighed. Hans hemmelighed giver ham adgang til hvad han vil, og derfor bliver han involveret med de andre, fra de høje etager, og finder hurtigt ud af, at bare fordi deres liv ser godt og glamourøst ud, behøver det ikke at betyde, at det er det.
Avery som bog på 1000. etage, er perfekt. Hun er den smukkeste pige i tårnet, hun har nogle skønne venner, en god familie, alt er godt. Men, hun gemmer på en hemmelighed, som gør hendes liv til en helvede. Hun kan nemlig aldrig komme ud med den, fordi den er så stor, og kan ødelægge hendes forhold til hendes bedste veninde (Leda), og kan splitte hendes familie…
Alle de unge kender, eller, kommer til, at kende hinanden på en eller anden måde, igennem nogle relationer. Og alle vil gerne have det bedste for dem selv og deres omgangskreds, men det er bare ikke altid at man ved hvad det bedste egentligt er….
Subjektiv vurdering: Jeg er helt vild med den her bog! Jeg gav den ikke en chance lige da den udkom, fordi jeg tænkte: året er 2118, seriøst?! Jeg gad ikke at læse sådan noget med fremtidsting, og hvor alt var helt mærkeligt. Men, så så jeg at der var en masse skønne bloggere derude, som havde anmeldt den, og synes om den, så jeg kastede mig ud i den (Jeg skylder jer næsten en tak, så….. Tak!).
Katharine har formået at skrive en bog som foregår i fremtiden, uden at det bliver vildt nørdet. Der er et par ting man lige skal vænne sig til, men det er fint. Jeg er så glad for at jeg gav den en chance alligevel, også fordi, at jeg har “lært” alle de her karakterer at “kende”. De er alle sammen så skønne, på hver deres møde. Der er nogle man er helt vilde med, og andre man synes er vildt irriterende, men det er meningen, så det er perfekt. Jeg har hørt mange snakke om at den er lidt Gossip Girl- ish, og det er sandt. Jeg har set Gossip Girl, og starten er meget det samme. Men når man først kommer ind i det, synes jeg ikke at det gør noget. Det minder om noget man har set eller læst før, men på en hel ny måde, fordi det foregår i fremtiden, og fordi det her ikke bare  er en bog… Den er så gennemtænkt, og nærmest en kommentar på hvilket liv vi lever nu, og hvad der kunne ske, hvis det fortsætter. Der bliver sat fokus på status og ulighed, hvilket jeg ret godt kan lide. Der er mange tidspunkter hvor jeg tænke: Gud, det her er virkelig rigtigt, når man lige tænker over det. En øjenåbner, for noget man egentligt godt ved, men ikke tænker over.
Udover handlingen synes jeg at det er så fedt at vi følger fem personer. Jeg er vild med når man får flere perspektiver på en situation, og det gør vi her.
Bogen er helt unik, og jeg ville anbefale den til alle! Unge som gamle, der er kun et problem….. SLUTNINGEN! Undskyld mig, men hvad skal der ske? Kommer der en toer, hvis ikke, bliver jeg nødt til at lave en Hazel Grace, og opsøge Katharine, for at spørger hende om, hvad der skal ske efter bogen slutter…!
Stjerner:

Yndlingstidspunkt i bogen: Altså, jeg kan jo slet ikke være indeni mig selv af glæde, på side 359, 360 og 361. OMG! Det er det bedste jeg ved, og hvis du skal til at læse bogen, kan du både hade eller elske det øjeblik. Jeg elsker det, fordi det er en smule “forbudt”, uden på nogen måde at være det. Forstår i hvad jeg mener?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *