Anmeldelser

Hvis jeg bliver

14696995_1806138979599205_270772236_n

Forfatter: Gayle Forman

Bogens danske titel: Hvis jeg bliver:

Originaltitel: If I stay

Forlag: Gyldendal

Trykkeår: 2014

Sidetal: 182

Pris: 100 kr. –

Resumé: Hvis jeg bliver handler om Mia, som har en kernefamilie, selvom de er en smule alternative. Hun er en musikpige, og elsker især klassisk. Hun spiller nemlig Cello. En dag kører hende og hendes familie galt, og det er meget alvorligt. Dog oplever Mia det, på en helt speciel måde. Hun rejser sig nemlig op fra jorden hvor hun landede efter bilulykken, og kigger på sig selv. Hun kan gå rundt og se hvad der sker, men ingen kan se hende. Hun følger derfor med sig selv på hospitalet, da ambulancen kommer og henter hende.

Derefter får vi en masse flashbacks fra hendes liv før ulykken. Vi får at vide at hun er forelsket i den skønne Adam. En rock n roll fyr der er stik modsat hende, men som er så sød. Vi får ting at vide om hendes familie, vi hører om hendes venner, hendes skolegang, ja, alt!

Så når vi “kommer tilbage” til nutiden, hvor hun ligger på hospitalet og kæmper for sit liv, er hun der som en form for ånd, vil jeg tro. Hun kan se alle dem som kommer og besøger hende, hun kan se hvor meget folk ønsker hende i live, selvom, valget er helt hendes eget. Hvis hun står op har hun ikke særlig meget at leve for, men hvis hun dør, ja, så er hun død, og går glip af hele hende liv.

Så spørgsmålet er hvad Mia stiller op?

Vælger hun at leve, eller er det lettere bare at dø?

Subjektiv vurdering: Selvom bogen ikke er særlig lang, og selvom jeg synes den er okay, var jeg lang tid om at komme igennem den. Jeg synes der var rigtig meget tekst, og ikke så meget dialog, hvilket godt kan komme til at kede mig i længden. Selve historien er meget sød, og jeg er ret vild med idéen om plottet. Det er anderledes, og det er helt sikkert et plus.

Jeg så filmen før jeg læste bogen, og faktisk synes jeg at de har formået at lave en god film. En film som passer med det der står i bogen, og helt ærligt, så er Chloë bare så skøn! Jeg synes de har ramt mange af karaktererne rigtig godt, og hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg hellere se filmen igen, end at læse bogen.

Selvfølgelig græd jeg, men havde nogen regnet med andet? De mennesker som ikke græder til den her bog, er vanvittige. Det er også fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på hvis det var mig selv.

Noget jeg virkelig godt kan lide ved den her bog er alle flashbacksne. De er gode, og Gayle er virkelig god til at beskrive alle ting.

Jeg vil nok anbefale bogen, men personligt kommer jeg aldrig til at læse den igen. Aldrig er måske et stærkt ord, men jeg kan ikke se mig selv gøre det ude i fremtiden (Fremtiden er indenfor fem år, haha).

Stickers: 14 stk.

Stjerner: 2,5/5 stjerner

Yndlingstidspunkt i bogen: Der er altså to tidspunkter! Nummer et er på side 46, hvor Adam siger “Spil på mig”. Den scene er skøn, og det er så romantisk på den sjove måde.

Nummer to er på side 161, og det er noget hendes mor siger til hende. “… Uanset hvad du vælger, vil du vinde, og uanset hvad du vælger, vil du tabe.” Jeg synes bare at hele sætningen er genial, for sådan er det vel nogle gange. Jeg kan godt lide at sætningen er en smule skør, men meningsfuld. Jeg er bare vild med den.

på torsdag vil anmeldelsen af fortsættelsen “Da hun forsvandt” være oppe, så du kan læse den.

      14813558_1806138939599209_273616669_n

Hav en skøn aften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *