Anmeldelser

Aftalt spil

14826308_1806138949599208_761187086_n     14813680_1806139026265867_919082374_n

Forfatter: Elle Kennedy

Bogens danske titel: Aftalt spil

Originaltitel: The deal

Forlag: Flamingo, som jo er en underafdeling af Gyldendal

Trykkeår: 2016

Sidetal: 354

Pris: 149 Kr.-

Resumé: Bogen handler om den gode pige Hannah, som har styr på skolen og hendes fremtid. Hun er forelsket i den hotte Justin, men hun ved ikke helt hvordan hun skal få ham til at lægge mere mærke til hende. Garrett er populær, og er god til det han går op i. At score piger og spiller ishockey. Dog får han så ringe karakter i filosofi, at han ikke kan blive ved med at spille på holdet, hvis ikke han består faget. Hannah er en af de meget få i klassen som har bestået den test de har fået uddelt, det lægger Garrett mærke til, og slår til med det samme. Han spørger derfor Hannah om hun ikke vil undervise ham, men det nægter hun. Lige indtil….

Hannah indser efter et stykke tid, at det kunne mærke en god måde at gøre Justin jaloux på (Det er faktisk Garretts idé). Derfor går hun med til at hjælpe Garrett, hvis han lover at de sammen, kan vinde Justin over på Hannahs side.

Som tiden skrider frem begynder Garrett og Hannah at bliver ret gode venner, og ender med at få en lille smule følelser for hinanden, og Hannah tænker mindre og mindre på at gøre Justin jaloux. Dog er det ikke helt let med forholdet til Garrett, for det starter som et venskab, som de begge to håber på kan ende med kærlighed.

Subjektive vurdering: Jeg synes at den her bog er super god, lige som jeg havde regnet med. Jeg har hørt en masse andre fortælle om hvor meget personlighed karakterne har, og tænkte selv: Ja, okay, så meget har de nok heller ikke. Men…. Jeg elsker de personligheder vi har med at gøre, fordi de netop er så personlige. Kender i de der bøger hvor man ville ønske man kunne hoppe ind i den, og lege med i den verden? Sådan en bog er det her, og jeg er vild med at den er så realistisk. Alt der sker i bogen, kunne sagtens ske i virkeligheden. En anden ting jeg er ret vild med ved den, er humoren. Jeg elsker når en bog er tilsat en god omgang humor, og det må man sige at Elle Kennedy har klaret til min store fornøjelse.

Bogen er delt op på en måde som er meget in. Vi hører skiftevis et kapitel fra Hannahs og Garretts synsvinkel. Det er sjovt, men jeg har et ret ambivalent forhold til metoden. Jeg elsker det fordi vi kommer ind i hans hoved og hører hans tanker, om for eksempel Hannah, og jeg synes det er sjovt, når der sker noget for dem, at vi kan høre hvad de begge to synes om det. Men samtidig gør det at han ikke er så mystisk, og det kan jeg ellers godt lide, når en dreng er.

Alt i alt er det en fin bog, som jeg vil anbefale andre som elsker kærlighed og sjov og ballade, at læse.

Stickers: 17 stk.

Stjerner: Jeg giver bogen 3/5 stjerner, fordi den er en smule forudsigelig, men super god alligevel.

Yndlingstidspunkt i bogen: Jeg synes at det er meget svært at vælge, for jeg elsker hver gang der er lidt humor og smarte kommentar ind over. Og det er tit. udover det kan jeg virkelig godt lide side 247 og 248 hvor Garrett siger: “Fortæl mig om din bedstemor igen.” (I know, det giver ingen mening hvis man ikke har læst bogen, men det er det sjoveste)

14874831_1806139006265869_780462517_n

Har du læst bogen, hvis ja, hvad synes du så om karakterene? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *